Over 4 dage var der 10.000 besøgende, 255 ryttere, 50 udstillere og 120 officials i Equsana Arena i MCH Herning Messecenter.

”Det er gået kanon godt. Sæderne blev fyldte, deltagerne var glade. Alt klappede præcis, som det skulle. Det er en succes!”

Det siger grafisk designer Stine Sandahl, der sammen med eliterytter og træner Rasmus Møller Jensen og skolelærer Lone Bertelsen, står som idémagere og arrangører af ny-opfindelsen Icehorse Festival.

Icehorse Festival 2018 er verdens, hidtil største, internationale, pointgivende indendørsstævne for islandske heste, med 255 ryttere fra otte forskellige lande til start.

Som en dommer undervejs bemærkede, så har de ridemæssige præstationer ved dette stævne været utrolig gode på trods af at ridesæsonen knapt er startet. Der er givet meget høje karakterer.

– Når konkurrencesæsonen starter så flot, kan vi glæde os til de kommende stævner.

Det bliver spændende. Icehorse Festival er et meget bredt arrangement, hvor også B-ryttere og juniorryttere har haft adgang til at blande sig med eliten fra ind og udland. Det gav en fantastisk stemning, hvor lærdom blev udvekslet på kryds og tværs.

Som noget nyt var der mulighed for at deltage i en lang række faglige foredrag arrangeret af Dansk Islandshesteforening i forbindelse med deres 50 års jubilæum. Disse kunne man deltage i uanset om man var rytter, publikum, frivillig eller handlende.

Stævnets yngste deltager var kun 9 år, uden det dog kunne ses på præstationen. De ældste ryttere nærmede sig de 60 år og her viste det sig tydelig, at alder ingen betydning har. Vinderen af lørdag aftens hingste show var i 4-gang den 23-årige hingst Jarl fra Miðkrika.

Søndagen afsluttede med en sprudlende række af fejende, flotte finaler med ekvipager som virkelig viste deres ypperste – og det niveau er højt!

“Vi takker af hjertet alle de, der har været med til at gøre Icehorse Festival til en succes!” afslutter Stine Sandahl, Rasmus Møller Jensen og Lone Bertelsen.

FUNFACTS:

– 921 unikke ip adresser som har fulgte med på Livestreamingen og sad gennemsnitligt i 6 timer i streg ved skærmen!

– Icehorse-besøgende drak 270 liter mælk i deres kaffe!

Der var over 100.000 sidebesøg på vores site!

-Sidevisninger på IHF på ticker: 123.000

– 3.500 unique visitors on the ticker from Denmark!