Information

SOM EN MUSIKFESTIVAL
– BARE MED HESTE

Har du prøvet at være til musikfestival?
Sandsynligvis. Så har du en ide om, hvad du kan forvente. ICEHORSE FESTIVAL minder om en musikfestival, hvor man vælger favoritbands ud og oplever musik sammen med venner og andre ligesindede. Til ICEHORSE FESTIVAL er det bare heste og hestefolk, som indtager scenen og får musikken til at spille i flere dage.

Både for ryttere og tilskuere
Fra d. 7.- 10. april 2022 kan du vælge at deltage i sporten, Futurity Tölt eller hingsteshow, du kan komme som tilskuer eller nå begge dele. Som tilskuer kan du følge de dygtige sportsekvipager gennem udtagelserne torsdag og fredag (her er der selvfølgelig også mulighed for at shoppe hos udstillerne) og gyse med ved finalerne i weekenden.

Foredrag, hingste, avlsshow
Løbende vil der være et udbud af lærerige foredrag. I weekenden fremvises flotte hingste, og spændende avlsgårde viser deres bedste heste frem i avlsshowet.

VISION:
STOR FEST FOR DEN ISLANDSKE HEST

Den islandske hest er en af verdens bedste hesteracer, og de fantastiske dyr kan ikke fejres for tit eller for meget! I islandshestens ånd skal det være rart og sjovt at være publikum, deltager, udstiller og hest til ICEHORSE FESTIVAL. Det kræver optimale, fysiske rammer og en flok dedikerede mennesker, der brænder for heste og socialt samvær.

Bredt event
Verdens første indendørs World Ranking-stævne udbyder både sport A- og B-klasser i firgang, femgang og tølt. Det giver en bred repræsentation af europæiske sportsekvipager i de sværeste klasser af ovalbanedisciplinerne for islandske heste.

3000 m2 messe med alt det gode
Et ca. 3.000 m2 stort messeområde, hvor udstillere tilbyder et bredt udvalg af gode tilbud og alt det nyeste inden for sporten. Gå ikke glip af interessante og lærerige foredrag, spændende clinics, flotte shows med hingste, avlsfremvisninger og meget, meget mere.
Hestevelfærd
har selvfølgelig topprioritet, så også her er faciliteterne unikke. Verdens største indendørs ovalbane bliver skabt af professionelle samarbejdspartnere, som bla. står for banerne ved DV´s Hingstekåring. Der vil være bokse og plads til indendørs opvarmning i Hal Q.

Velkommen til alle – på nummererede pladser
Der er plads til ca. 3.000 publikummer, og vi byder alle hjerteligt velkommen! Alle tilskuere får nummererede pladser, og når sulten melder sig, vil der være et bredt udvalg af mad og drikke.

Vi GLÆDER os til at byde dig velkommen til verdens største islandsheste-fest!

 

VÆRTER, DER ELSKER HESTE & EVENTS

Holdet bag ICEHORSE FESTIVAL består af tre dedikerede ildsjæle med hjertet på rette sted. Alle har stor erfaring med hesteevents og har arbejdet på topplan med blandt andet VM 2015 for islandske heste, Istølt, NM 2014 for islandske heste og World Toelt.

Rasmus Møller Jensen
Rasmus Møller Jensen driver en professionel trænings- og kåringsvirksomhed ved Ålborg. Han er konkurrencerytter på topplan og er desuden manden bag det populære rideudstyrsmærke EQUES. Rasmus har en livslang karriere bag sig med islandsheste og har bl.a. været medejer af eventet ISTØLT i Frederikshavn.

Stine Sandahl
Stine Sandahl er selvstændig grafisk designer. Hun har gennem mange år arbejdet med PR/kommunikation på ledelsesniveau ved flere islandsheste-events. På cv´et står blandt andet VM 2015, Nordiske Mesterskaber 2014 og World Toelt fra 2009 til 2015. I samarbejde med bl.a. Lone Bertelsen har hun udgivet det store hingstekatalog ISHINGSTE Norden fra 2012 til 2014. Stine driver hobbystutteriet Haarbygaard Hestar ved Skanderborg.

Lone Mølholm Bertelsen
Lone Mølholm Bertelsen er skolelærer og tidligere Key Account manager. Lone har styr på alle detaljerne og har arbejdet med projektledelse, salg og økonomi ved events som World Toelt 2008/2009, VM 2015 og kataloget ISHINGSTE Norden. Lone har selvfølgelig også en lille flok islandske heste.

Stine Sandahl

Graphic designer, PR/communication

stine@icehorsefestival.com

Lone Mølholm Bertelsen

Info, sponsors, exhibitors

lone@icehorsefestival.com

Rasmus Møller Jensen

Sponsors, VIP, riders

rasmus@icehorsefestival.com

Newsletter

    Thank You