Program DI TALKS 2026

Fredag 10.april

KL. 13.00-14.00: “Det ultimative venskab: Når tøjlerne slippes, tager tilliden over”. 
v. Henriette H. Hansen og Pia Langhoff Møllnitz.
Bueskydning til hest handler om langt mere end at ramme skiven. Forestil dig at galopere
fremad i fuld fart. Uden at holde fast. Med bue og pil i hånden. Og med fuld tillid til din hest.
Henriette er regerende danmarksmester i bueskydning til hest på islandsk hest.
– og hun er langt fra den eneste. Der er øget interesse for “horseback archery. 
Henriettes kollega Pia dyrker også sporten på højt niveau også på islandsk hest. Sammen vil de fortælle om diciplinens muligheder, træningen og det særlige bånd, som bueskydning til hest kan medvirke til. De vil vise udstyr frem og indvie os i disciplinens udførsel og klasser. 

 

 

Kl. 14.30-15.30: “Hvorfor bliver hesten forfangen, og hvad kan vi gøre for at forebygge” 
v. Praktiserende Dyrlæge Nanna Luthersson (1 CPD).
Vi har i dag fået en langt bedre forståelse hestens forfangenhed. Og forklaringen er ikke altid græs. Viden om hestens stofskifte eller EMS, er afgørende for at hjælpe hesten bedst muligt. Desuden findes der nu rigtig gode behandlingsmuligheder for heste med stofskifteproblemer, som giver en langt bedre livskvalitet for heste med EMS samt en markant mindre risiko for tilbagefald af forfangenhed. Praktiserende Dyrlæge Nanna Luthersson er specialist i foderets indflydelse på hestens præstation og sundhed. Nanna har stået for og deltaget i flere danske og udenlandske forskningsprojekter omkring mavesår og forfangenhed. Hun har desuden skrevet adskillige faglige artikler om emnerne og holder kurser og foredrag i ind- og udland.

 

 

Kl. 16.00-17.00: “Gæðingakeppni – en disciplin i vækst” v. Sportskomiteen i Dansk Islandshesteforening
Velkommen til en inspirerende PEP-talk om Gæðingakeppni, der er i vækst både nationalt og internationalt. Hvad betyder det islandske ord Gæðingakeppni? Hvordan rider man det? Og hvilke elementer dømmes i Gæðingakeppni? Få en introduktion til den forrygende islandske konkurrencedisciplin.

 

 

Lørdag 11. april

KL. 9.00-10.00: “Arbejdet i Naturkomiteen – adgang for ryttere” v. Lone Høegholt og Maria Aaen, Naturkomiteen

Naturkomiteen i Dansk Islandshesteforening arbejder på at sikre rytternes adgang til naturen. Det er politisk langsigtet arbejde, som involverer andre interessenter, organisationer og politikere. 

Igennem den seneste tid har særligt planerne om de nye Naturnationalparker krævet arbejde. Hør hvad og hvordan Naturkomiteen arbejder med dette. 

 

 

 

KL. 10.00-11.00: “Islandske navne til islandske heste” v. forfatter Lise Hvarregård og avlskomiteen.
Kom og få viden og inspiration om islandske hestenavne, når Lise Hvarregaard, forfatter og foredragsholder, deler ud af sin store viden om islandsk navngivnings-tradition. I Navnebogen Islandske hestenavne Fra Álfadís til Stenálfur præsenteres mere end 4000 navne. Blandt Lises 6 udgivelser, må også fremhæves Islandske heste Fakta og fortællinger samt Nordislandske heste, her beskrives hvordan særlige navne og specifik navngivningspraksis følger bestemte avlslinjer og gårde. I Lises nye bog Halldór Laxness og hestene, spiller navngivne heste en væsentlig rolle. I Navnebogen præsenteres hestenavne efter farve, aftegn, fra naturen, fra Gudernes verden, fra islandske sagaer og fra Eddaen, fra musik og kunst, men også fra hverdagsgenstande, samt fra filosoffer og historiske personer.

 

 

Kl. 11.30-12.30: “Islandshestesport i 2026” v. Sportskomiteen i Dansk Islandshesteforening.
En INFO-talk for alle, der er interesserede i at dyrke sport og ride stævner på islandske heste. Her bliver du helt opdateret på reglerne i islandshestesporten. Sportskomiteen i Dansk Islandshesteforening giver sit perspektiv på de nyeste ændringer i sportens regelsæt, og der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål.

 

 

KL. 13.00-14.00: “Velfærd hos islandske sportsheste – hvordan kommer vi videre?” v. Professor Janne Winther Christensen (1 CPD).
I foredraget vil Janne Winther Christensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ANIVET Adfærd, Stress og Dyrevelfærd v. Aarhus Universitet  præsentere nye forskningsresultater vedr. adfærd og mundsår hos islandske sportsheste og forklare hvordan forskningsresultater skal tolkes – og hvornår man skal være forsigtig med resultaterne. Janne vil endvidere komme ind på, hvordan den nye viden kan bruges til gavn for sporten og ikke mindst vores dejlige heste.

 

 

KL. 14.30-15.30: “Drømmen om landsholdet” v. Landsholdsudvalget i Dansk Islandshesteforening
Kom med bag kulissen på landsholdsarbejdet i DI. Hvad sker der egentlig bag kulisserne, når det danske landshold gør sig klar til at repræsentere Danmark i den internationale islandshesteverden?
Velkommen indenfor til et spændende indblik i landsholdsarbejdet. Mød en landsholdsrytter og medlemmer af DI’s landsholdsudvalg, som fortæller om arbejdet før, under og efter de store mesterskaber.
Du kan blandt andet høre om den nye udtagelsesproces – trin for trin, og få et unikt indblik i, hvordan det opleves at være en del af landsholdet set fra rytterens perspektiv.
Arrangementet giver alle interesserede mulighed for at blive klogere på vejen til landsholdet – og på det store arbejde, der ligger bag, når de danske farver skal forsvares på den internationale scene.

 

 

Kl. 16.00-17.00: “Avl, avlsprogram og avlsfremgang” v. International kåringsdommer William Flügge og avlskomiteen
Oplev en spændende og indsigtsfuld talk med international FEIF kåringsdommer, William Flügge! 
Få en dybere forståelse af kåringssystemet, dets baggrund og praktiske anvendelse. Her bliver du klogere på, hvorfor vores avlsmål og bedømmelsesgrundlag ser ud som det gør, og hvordan det bruges i praksis.Uanset om du er avler, rytter eller blot nysgerrig, får du værdifuld viden og nye perspektiver, der kan styrke din forståelse af hesteavl og avlsbedømmelse.
Bliv klogere – og se på avl med nye øjne!

 

 

Søndag 12. april 

KL.10.00-11.00: “Den halve parade i teori og praksis” v. FEIF LEVEL 1 Instruktør Julie Keller (1 CPD).
Til dette foredrag kigger vi nærmere på den halve parade gennem den videnskabelige linse, og taler om, hvordan vi overfører teori til praksis og får bedre effekt samt mindre konfliktadfærd. 

 

 

Kl. 11.30-12.30: “Kåring af islandske heste” v. international FEIF kåringsdommer William Flügge og avlskomiteen
Er du nysgerrig på kåringer af islandske heste? International FEIF kåringsdommer, William Flügge, tager dig med hele vejen fra de første forberedelser til den endelige bedømmelse. Få et unikt indblik i, hvordan en kåring er struktureret, hvad der faktisk sker på dagen, og hvordan du bedst forbereder både dig selv og din hest. Du får også et spændende kig bag kulisserne: Hvordan foregår arbejdet i en kåringskommission egentlig? Uanset om du overvejer at stille til kåring eller blot vil forstå processen bedre, er dette din chance for at blive klogere – og føle dig godt klædt på. Kom med og oplev kåring fra et helt nyt perspektiv!

Get all the Icehorse News

Thank You